Casa Alma

Byer i området
Huset ligger centralt i
Emilia Romagna og der er mulighed for at nå en lang række kendte byer i Norditalien som en en-dags-tur. De nærmeste er Modena og Bologna. Men også Venedig, Firenze, Lucca og  Pisa er indenfor rækkevidde. Byer som Reggio Emilia, Mantova, Ferrara, Ravenna kan også anbefales.

Herudover er der flere små og interesante byer i umiddelbar nærhed man kan besøge. Fx. Vignola, Maranello (som mest er interessant pga Ferrari fabrikken/museum), Sestola, Fanano, Montese, Zocca og Poretta Terme. Om sommeren er der generelt flere aktiviter i byerne, såsom markeder, fester og underholdning af forskellig art.

Den nærmeste by Pavullo, er ikke en arkitektonisk perle, men det er en levende og aktiv by, med mange små caféer, butikker, supermarkeder,  marked hver lørdag formiddag, antikmarked 1. søndag i måneden - og mange aktiviteter om sommeren.

 

MODENA

Modena er den nærmeste større by. Som mange byer i området er den præget af de karakteristiske arkader og varme, gule/orange farver. Byen er smuk og velhavende med mange gode butikker og restauranter

På Modenas centrale plads med den velbevarede romanske basilika samles mændende og diskuterer fodbold - og måske politik!

BOLOGNA

Bologna er by med få turister, men med masser af ting at tilbyde sine besøgende: en lang og fascinerende historie, en kompakt, velbevaret og historisk bykerne, smukke bygninger, museer, butikker for enhver smag, parker, og ikke mindst et livligt aftenliv, med masser af gode steder at spise og drikke!

 

Pavullo er den nærmeste by. Her kan alle indkøb klares - lige fra mælk til Gucci solbriller. Og her rigtig mange gode små caféer med en vidunderlig cappucino. Hver lørdag formiddag er der et stort marked i byens centrum samt et stort frugt- og grøntmarked på en nærliggende plads.

Sestola er en skisportsby men også utrolig charmerende og hyggelig om sommeren. I nærheden af Sestola ligger Fanano - også en skisportsby. Fanano er en af vores absolutte favoritbyer i området. Meget hyggelig marked hver søndag morgen. I det hele taget et besøg værd.

Vinterbillede fra Porretta Terme. Det er som navnet antyder en gammel kurby og der er flere muligheder for spa og wellness i byen. Det er en velholdt fin lille bjergby. Fra Porretta er der togforbindelse til Bologna og Pistoia. Den ligger ca en times kørsel fra huset.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk